En rolig meditativ praksis, hvor du opnår den dybe afspænding, hvor udrensning og genopbygning finder sted. Derfor baner Yin Yoga også vejen for en hurtigere og sundere restitution efter skader i kroppen, traumer eller spændinger fra længere tids stress.
Yin Yoga arbejder især med at skabe plads og slippe spændinger omkring hofter, bækken og lænd.
Hvad er Yin Yoga?
- En stille, meditativ praksis med siddende og liggende stillinger, som holdes i 3-5 minutter
- strækker og styrker bindevævet, det fine netværk, der holder sammen på kroppen og giver den struktur
- Via bindevævstrækkene gennem kroppen fra isse til tå, arbejder YY med blokeringer i de energibaner, der i traditionel kinesisk medicin kaldes meridianer(som også akupunktur og zoneterapi arbejder med)
Hvorfor Yin Yoga?
- ideelt supplement til mere aktive motionsformer, hvor du styrker musklerne (yin til din yang!)
- skaber balance fysisk, såvel som psykisk
- virker helende og forebyggende på skader, idet den skaber større bevægelsesfrihed omkring leddene
- åbner for blokeringer i energibanerne
- styrker din evne til at være opmærksom på signaler fra kroppen, respektere dem og reagere på dem