Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Yogaferie i Goa med Søstrene B

16. februar 2020 kl.8:00 - 17:00

Drømmer du om et afbræk fra vinterens mørke og kulde?
Så er denne yogaferie til yogaens eget magiske hjemland med masser af yoga og mindfulness og muligheder for skøn massage og dejlig, sund mad måske noget for dig.

Hvornår:
Søndag d. 31. januar til søndag 7. februar 2021
Hvor:
Vi skal bo i en palmelund på Ashiyana Yoga Retreat Center – et lille paradis ved en Goas smukkeste og fredeligste strande, Mandrem Beach.

Antal deltagere:
Vi har reserveret plads til 16 deltagere, og turen bliver til noget ved min. 10 deltagere. Pladserne og værelsestyperne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Underviserne og undervisningen:
Der vil blive præsenteret øvelser og teknikker med henblik på at finde og genfinde ro, glæde, nydelse og taknemmelighed i hverdagen.

Lisbeth Beierholm – www.restoreandheal.dk – Dansk Yogas 2-årige læreruddannelse, samt efteruddannelse i restorativ yoga, yogaterapeutik, mindfulness, meditation, yin yoga, Anatomy Trains (Tom Myers), yin yoga-massage og yoga nidra-meditation.

Yogaundervisningen vil bestå af hatha, yin yoga og restorativ yoga med udgangspunkt i temaer fra yogafilosofien.

Jeanette Beierholm – www.psykologjeanettebeierholm.dk – aut. psykolog mindfulss instruktør og certificeret underviser i Mindful Self-Compassion fra  Center for mindfulness San Diego University.

Undervisningen vil bestå af korte teoretiske oplæg, guidede meditationer, refleksionsøvelser, mindful spisning og mindful walking samt introduktion til enkle hverdagsteknikker og øvelser.

Et typisk dagsprogram vil være:

Kl. 8-10: Undervisning i mindfulness/yoga
Kl. 10-11: Brunch
Kl. 11-16: Pause (tid til udflugter, behandlinger, badning eller andet)
Kl. 16-18: Undervisning i mindfulness/yoga
Kl. 19: Middag
Kl. 20.15: Mulighed for at deltage i Ashiayanas aften-event (meditation, chanting, kirtan el. andet)

Brunch og aftenbuffet er fortrinsvis vegetarisk. Dagen igennem er der fri adgang til lemon-gingerte, indisk chai-te og filtreret vand.

I pausen midt på dagen er der tid til gå- og badeture ved stranden eller til at tage på sejltur eller udflugt til de lokale markeder, krydderiplantager, templer og andre seværdigheder eller blive forkælet med massage eller slappe af i en af de mange hængekøjer i skyggen af palmerne.
Midtvejs vil der være en dag til egen disposition, hvor der er mulighed for at følge Ashiyanas drop-in klasser i yoga/meditation.
Pris:
Du kan vælge mellem nedenstående værelsestyper, der alle har eget bad.

Pris pr. person for enkelt værelse og fuld forplejning:

Værelsestype:

“Beach Hut” bambushytte:        447 euro                                                      “Ecolodges”:                             674 euro
”Palm Grove”:                           743 euro
“Raj luksus værelse”:              1040 euro

 

Pris pr. person for delt dobbelt værelse og fuld forplejning:

Værelsestype:

“Beach Hut” bambushytte:        353 euro                                                  “Ecolodges”:                             454 euro
”Palm Grove”:                           523 euro
“Raj luksus værelse”:                725 euro

 

Du kan finde mere info og beskrivelse af værelserne på:
https://www.ashiyana-yoga-goa.com/luxury-accommodation-goa-india.html

Prisen for undervisning er 3.900 kr., der betales ved  tilmeldingen og cirka tre måneder før afrejse betales opholdet til Ashiyana.

Prisen for 8 dages yogaferie i Goa starter ved ca. 6535 kr. (afhængig af hvilken værelsestype du vælger) for yoga, ophold og fuld forplejning (brunch og aftenmad).

 

Undervisning og ophold bookes og betales separat.

Du booker selv din flybillet, der afhængig af rejsetid koster ca. 4.000-5.000 kr. Ashiyana sørger for at arrangere transfer tur/retur til Goa lufthavn, hvis man ønsker det, og en taxa koster ca. 200 kr. pr. vej.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om stort og småt på mail soesterb@gmail.com eller til at ringe til en os:

Jeanette Beierholm (+45 26 47 08 37)                                                          Lisbeth Beierholm (+45 40 46 76 95)

Se mere på Ashiyanas hjemmeside: https://www.ashiyana-yoga-goa.com/
og på Youtube:  https://www.youtube.com/embed/inyU-b3Xc5o

Detaljer

Dato:
16. februar 2020
Tidspunkt:
8:00 - 17:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Ashiyana-yoga-goa.com/luxury-accommodation-goa-india.html
India