Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Yoga, meditation og vandreture i Portico di Romagna, Italien

23. september 2019 kl.12:00 - 27. september 2019 kl.14:00

 

Tempoet, atmosfæren og skønheden i den norditalienske landsby er fantastiske rammer til at trække stikket ud i nogle dage og genoplade med to gange yoga om dagen, meditation, cykel eller vandreture på de gamle pilgrimsstier og svalende bade i floden.

 

Byen ligger i bjergkæden Appenninerne i Norditalien omgivet af bakkede, frodige landskaber, og dens omdrejningspunkt og kulturelle hotspot er det familiedrevne hotel Al Vecchio Convento (www.vecchioconvento.it), et sted, der oser af livsglæde, og hvor der i køkkenet fremtrylles fantastiske retter af lokale råvarer.

Et typisk dagsprogram vil indeholde:

  • 8-9.30: morgenyoga (evt. efterfulgt af dyp floden)
  • 10.00: brunch
  • 11-16: vandretur el. anden aktivitet/hvile
  • 16: eftermiddagssnack
  • 17.30-19.00 yoga/meditation
  • 20 middag

(yogaen vil være, så alle kan være med. Hatha yoga, yin yoga, restorativ yoga og meditation)

Den samlede pris for undervisning, transfer, ophold og ekskursioner i delt dobbeltværelse er 6300 kr. (samt evt. 500 kr. i tillæg for enkeltværelse).

 

I prisen er inkluderet:

– ophold m. brunch, eftermiddagkaffe/snack og middag

– transfer (ca. 2 timer) med bus fra Bologna lufthavn mandag den 23/9-2019 og retur til Bologna den 27/9-2019  (transfer vil være tilpasset Lufthansa-afgangen fra Kbh 23/9 kl. 6.05 med ankomst til Bologna kl. 9.20 og afgang fra Bologna 27/9 kl. 13.20 med ankomst i Kbh. kl. 18.45. Prisen er lige nu ca. 1700 kr.)

– yogaundervisning

– byrundvisning i Portico

– trøffeljagt med trøffelhunde

– vandreture i lokalområdet blandt andet til vandfaldet i San Benedetto, som beskrives og besynges af Dante i ’Den guddommelige komedie’

– mulighed for at komme med en tur i køkkenet på Al Vecchio Convento

– produktsmagning (pølse, ost, vin, olie m.m. med mulighed for at købe lokale delikatesser med hjem)

Ikke inkluderet: Flybillet (prisen for returbillet med Lufthansa ligger lige nu  på ca. 1700kr.) og forsikringer. Vin el. andre drikkevarer end vand til maden, er det ikke inkluderet. Drikkevarer, ud over vand, uden for måltiderne er heller ikke inkluderet.

Tilmelding:   

Skriv en mail til mig på lbeierholm@gmail.com

Herefter vil du modtage en mail, hvor jeg bekræfter, at der er plads på holdet, og når jeg har modtaget dit depositum på 1000 kr., er du sikret en plads.

Yogaferien gennemføres ved minimum 10 deltagere, og når holdet er komplet, skriver jeg ud, så du kan booke din flyrejse.

Din tilmelding er bindende, og depositum på 1000 kr. refunderes ikke, men du har mulighed for at overdrage din plads til en anden efter aftale med mig. I tilfælde af at turen ikke gennemføres, får du naturligvis dit depositum tilbage.

Skriv eller ring endelig, hvis du har spørgsmål.

 

Namasté

Lisbeth

Detaljer

Start:
23. september 2019 kl.12:00
Slut:
27. september 2019 kl.14:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Al Vecchio Convento
Portico Di Romagna, Italy + Google Map
Hjemmeside:
www.vecchioconvento.it